VEDTÆGTER I ETABLERINGSFASEN
§ 1. Det er foreningens mål, at de til nyttehaver der er udlagte på områder på Amager Fælled hurtigst mulig bliver gjort klar til brug. § 1.2 Det er foreningens mål, hurtigst muligt at komme til at disponere over et eller flere af de udlagte områder. § 1.3 Der er foreningens mål, at være en troværdig forhandlingspartner overfor såvel offentlige myndigheder som Kolonihaveforbundet.
§ 2. “Der er generalforsamling hvert år i marts måned. Ethvert medlem, der har betalt kontingent før generalforsamlingen, har 1 stemme, og alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. Der vælges en bestyrelse på 5 personer: Formand og 4 bestyrelsesmedlemmer, der alle sidder i 2 år. I ulige år vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer mens de sidste 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Hvert år vælges 2 suppleanter, der sidder i ét år. Endvidere vælges hvert år revisor og revisorsuppleant. Bestyrelsen konstituerer sig selv med kasserer.” “Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling”.
§ 3. Der betales kontingent til foreningen. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling”. Medlemskab af foreningen medfører automatisk optagelse på venteliste. Pladsen på venteliste bevares ved rettidig fornyelse af kontingentet. Nye medlemmer skrives på venteliste i den rækkefølge kontingentindbetaling modtages.”
§ 4. Der oprettes en bankkonto i foreningens navn. Formand og kasserer tegner i fællesskab foreningen overfor banken.
§ 5. Det er foreningens mål at alle medlemmer medvirker til at realisere ønsket om at få områderne til at fungere som nyttehaver i samspil mellem såvel mennesker som den omliggende natur.
§ 6. Foreningene vil arbejde for, at områderne kan udvikle sig til større sociale og praktiske fællesskaber, herunder medvirken til integration.
§ 7. Foreningens målsætning er at haverne bliver økologiske og bebyggelsen bæredygtig
Stk. 1. Økologiske dyrkningsprincipper
De individuelle haver skal dyrkes efter følgende økologiske principper:
a. Der må ikke anvendes kunstgødning.
b. Der må ikke anvendes pesticider [sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr].
c. Kompost og husdyrgødning bør så vidt muligt være økologisk.
d. Frø og planter skal være økologiske
e. Regnvand skal så vidt muligt anvendes rekreativt eller til vanding.
Fællesarealerne og randbeplantningen skal tillige dyrkes efter følgende principper:
f. Beplantningen skal vælges blandt træer og planter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark.
g. Beplantningen skal sikre naturoplevelser gennem blomstring, bærsætning og løvfald, således at den udgør et attraktivt levested for insekter, fugle og andre dyr.
Stk. 2. Bæredygtig bebyggelse
Individuelle øko-havehuse skal være bæredygtige. Der fastsættes regler for materialebrug.
Individuelle øko-havehuse har størrelsesbegrænsninger. Der fastsættes regler for grundflade og højde.
Overdragelse af individuelle øko-havehuse skal være bæredygtig. Der fastsættes loft over overdragelsesprisen.
§ 8. Foreningen vil også begrænse brugen af de økonomiske ressourser mest mulig bl.a. ved brug af mail som kommunikationsmiddel.
§ 9. Når foreningen disponerer over jorden og en egentlig haveforening stiftes, ophæves denne forening og disse vedtægter og den nye Haveforening bliver medlem af Kolonihaveforbundet. Det vil herefter være Kolonihaveforbundets tillempede standart vedlægter der vil være gældende.
§ 10. Alle ressourser i denne forening overgår til den Nye Haveforening.
Seneste opdatering 29.3.2008